GULVAFSLIBNING – GØR DET SELV

GULVAFSLIBNING – GØR DET SELV

Hvis du bor i et hus eller en lejlighed med et halvgammelt og slidt trægulv, skulle du måske overveje, om det snart er tid til at give gulvet en afslibning. En afslibning på et nedslidt og riset trægulv kan friske gulvet gevaldigt op, og det vil fremstå som nyt.
At slibe sit eget trægulv kan være lidt af en misere, hvis man ikke ved, hvordan man skal gøre det ordentligt. Det er noget de færreste almindelige mennesker går rundt og er eksperter i, så derfor kræver det, at man sætter sig grundigt ind i, hvordan man gør, før man går i gang med at slibe sit eget gulv. Et nyslebet trægulv er til gengæld en fryd for øjet, så den tid, man bruger på at sætte sig ind i hvordan man giver sit trægulv et rigtigt gulvservice, er det værd.

Kan dit trægulv tåle at blive afslebet?

Der er visse overvejelser, du skal gøre dig selv, før du begynder på at afslibe dit gamle trægulv. Det første, du skal finde ud af, er, om dit trægulv overhovedet kan tåle at blive slebet. Et trægulv kan nemlig kun tåle et vist antal afslibninger, før det vil skade kvaliteten af gulvet. Du skal derfor finde ud af, hvilken type trægulv, der er tale om. Et massivt trægulv kan klare flere afslibninger end et lamel- eller laminatgulv, hvis de to sidste typer overhovedet kan klare én. De fleste massive trægulve er samlet med not og fer, og du må derfor ikke slibe dit trægulv, hvis overfladen er tæt på at være ved samlingen. En god måde, hvorpå man kan tjekke, hvor tykt et lag træ der er ned til feren, er ved at stikke en spids genstand ned i samlingen, og på den måde måle om der er plads til endnu en afslibning. På massivt trægulv skal der være mindst 4 mm træ tilbage efter afslibningen, mens der på lamelgulv skal være mindst 2-3 mm slidlag tilbage. Laminatgulv kan slet ikke afslibes, idet det stort set igen slidlag har, og nogle billige former for lamelgulv kan heller ikke tåle at blive slebet.
Er du i tvivl, så få hellere fat i en professionel gulvafhøvler, frem for at gøre-det-sev